Smykkepleje – Pas godt på dine smykker og hav fornøjelse af dem længe

For at give dig den bedste oplevelse med dine smykker, har vi samlet nogle gode råd til brug, opbevaring og pleje, så dine smykker holder sig smukke længst muligt.

 

Daglig brug

Alle vores smykker er fremstillet i sterlingsølv og har derefter fået en belægning (rhodium, rosa forgyldning eller 14-18k forgyldning). Smykkernes belægning er, afhængigt af de enkelte smykkers funktion, 0,8 – 2,0 mikron, hvilket er en rigtig solid forgyldning. Alligevel vil forgyldningen med tiden slides – hvor længe det tager, afhænger af brug og opbevaring, men også hvor meget syre din hud udskiller gennem sved.

For at undgå at slide unødigt på dine smykkers belægning anbefaler vi af du tager dine smykker af når du sover, bader, vasker hænder og dyrker sport.

Undgå kemikalier - Mange parfumer, cremer og rengøringsmidler indeholder stoffer, der kan være skadelige overfor dine smykker. Tag derfor altid dine fingerringe af når du anvender rengøringsmidler. Vi anbefaler ligeledes at du tager dine smykker på som det sidste i din morgenrutine, så dine smykker udsættes for minimal påvirkning af parfume og hudcreme.

 

Pleje af smykker

Hvis dit sølvsmykke er anløbet (blevet gulligt eller mørkt) kan du hurtigt friske smykket op igen ved at pudse det skånsomt med et pudseklud specielt til sølv eller dyppe det i rensemiddel til sølv og derefter pudse smykket med en blød klud.

Vær dig opmærksom på at pudse skånsomt, da du kan slide forgyldningen af ved at pudse for hårdt og for længe.

 

Opbevaring af smykker

Opbevar dine smykker hver for sig, så de ikke ridser op mod hinanden. Det bedste er at opbevare dine smykker i en smykkeæske, smykkepose eller evt. en lille plastpose. Når du køber et smykke hos delooks.dk modtager du smykket i en lille fin smykkeæske, der er fremstillet i anløbsfrie materialer, som sikrer at dit smykke ikke anløber.

 

Har du yderligere spørgsmål til smykkepleje eller andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice eller kig evt. under vores ofte stillede spørgsmål

 

Miljøvenligpakning Reklamebeskyttelse